97 51 30 70 bs@fs2.dk
Indtast kode
  • Forside
  • Erhverv
  • Spil
  • Nyheder
  • Kontakt

Tilbage

Eventgames opstår i eget selskab

17102017

Eventgames er en social og interaktiv spilplatform; spillene kan afvikles på lærredet i biografer forud for en film.

Det unikke ved spillene er, at man kan deltage i fælles spil med mobiltelefonen som spilcontroller.

De første spil har med stor succes kørt i en del biografer efterhånden. Håbet for fremtiden er, at Eventgames-konceptet skal være offentlig tilgængeligt på skærme i venteværelset, inden koncerten/sportseventen, i busser og tog, detailbutikker og med tiden også via en app, så deltagerne hjemmefra kan spille med familie og venner.

Flere spil er i støbeskeen.

Selskabet er en udspringer af FS2 reklame a/s’ søstervirksomhed adibus a/s. Eventgames har ansat spildesigner Kenneth B. Jensen og spiludvikler Michael Barkholt, som begge kommer fra animations- og spilmiljøet på Arsenalet i Viborg, mens Claus Hovendahl, der kommer fra en stilling som mediekonsulent, er blevet ansat som salgschef.

Den første store mulighed for at spille med i Viborg bliver under Viborg Animations Festival i slutningen af september, hvor Eventgames bliver projekteret op i kæmpeformat på kasernebygningen.

På billedet ses fra venstre de to ejere Brian Stærk Sørensen og Henrik Eriksen, og i midten foran ses praktikant Louise Toftdal Gregersen og salgschef Claus Hovendahl. Bagerst ses spildesigner Kenneth B. Jensen i midten og spiludvikler Michael Barkholt yderst til højre.

FS2 reklame A/S​ · Holstebrovej 16A​ · 7800 Skive​ · 97 51 30 70 · Cookies